Pensionister på Højskole 1973/74

Af Vilhelm Nielsen

Direktoratet har i februar-marts 1974 foretaget et rundspørge til samtlige højskoler om pensionistkurser og om elever over 60 år på andre kurser, kortere og længere.

Baggrunden er, at der skal tages stilling til spørgsmålet om eventuel godkendelse af flere pensionisthøjskoler end de allerede godkendte 4.

66 skoler svarede – om ikke indenfor den angivne frist – så dog med en rimelig (!) forsinkelse. Dertil kom 3 efternølere, så ialt 69 af 80 skoler har svaret.

Som en kvittering for det besvær skolerne har haft med at udfylde spørgeskemaet, og da oplysningerne formentlig kan have en vis interesse for en vurdering af højskolernes aktuelle situation, skal der her gives en kort redegørelse for de indsamlede oplysninger.

1. De fire pensionisthøjskoler.

I 1973/74 har de fire pensionisthøjskoler gennemført 72 to-ugers kurser samt 5 tre-ugers og 3 enuges. De har haft ialt 5.400 »uge-elever«, hvilket svarer til ca. 2.700 deltagere, og herved opnået 135 årselever. (I 1972/73 opnåede de daværende 3 godkendte pensionisthøjskoler too årselever, og i 1971/72 var tallet 63, hvortil må bemærkes, at to af skolerne først blev godkendt i løbet af året). Den gennemsnitlige belægning året rundt for alle 4 skoler er 77 pct. af den højeste af skolerne opgivne belægning (N.B. ikke af den fastsatte kapacitet), hvilket må siges at være en meget høj udnyttelsesgrad. Den svinger noget året igennem og nærmest modsat, hvad der er sædvanligt på højskolerne, idet vintermånederne – særlig december og januar – synes at være dem, hvor tilgangen af elever er svagest.

Kun ca. 5 pct. af pensionisthøjskolernes elever har ikke fået statsstøtte, og man kan vist gå ud fra, at så at sige alle øvrige har fået støtte efter højeste sats. Det har ikke været muligt at få et overblik over kommunestøtten.

2. Øvrige folkehøjskoler.

Af de øvrige 65 skoler, som har svaret, har 41 ikke haft særlige pensionistkurser, og hertil kan man formentlig lægge de 11, der ikke har svaret.

Det betyder, at 24 folkehøjskoler har afholdt 50 to-ugers og 15 en-ugeskurser, særligt tilrettelagt for pensionister, og herved haft 6328 »uge-elever« eller 158,2 årselever. Af dem har godt 16 pct. ikke modtaget elevstøtte, hvilket er godt 3 gange så mange som ved pensionisthøjskolerne, men det skyldes nok først og fremmest det ikke uvæsentlige antal en-uges kurser, hvortil der jo ikke kan ydes elevstøtte.

Det er en kendsgerning, at de 24 skoler, som ind imellem øvrige længere og kortere kurser har haft pensionistkurser, tilsammen har haft flere pensionister på skole end de 4 pensionisthøjskoler tilsammen.

Vi har endvidere spurgt skolerne, om de i 1974/75 har planlagt det samme antal eller flere/færre pensionistkurser, og i så fald hvor mange. Besvarelserne viser, at de fleste har planlagt det samme antal, men at 3 skoler har planlagt ialt 7 færre kurser, mens 9 skoler har planlagt ialt 12 flere end i 1973/74. Der må altså konstateres en stigning på 8-9 pct. i antallet af pensionistkurser på almindelige folkehøjskoler fra 1973/74 til 1974/75.

Endelig har vi spurgt om antallet af deltagere over 60 år på almindelige kurser, dels korte (1-4 uger), dels længere. Svarene viser, at der udover de særlige kurser for ældre har været 619 deltagere over 60 år på en- og to-ugers kurser og 16 deltagere på længere kurser (fra 12 uger til 32 uger). Om det er meget eller lidt, må helt overlades til den gunstige læsers vurdering.

Tilbage står det egentlige spørgsmål, som er årsagen til, at vi har ulejliget skolerne med dette spørgeskema: Skal der oprettes eller godkendes flere pensionisthøjskoler? Eller er behovet dækket med den virksomhed på området, som almindelige folkehøjskoler udfolder og vil udfolde, og med de 4 pensionisthøjskoler, som allerede er godkendt, og hvis godkendelse direktoratet ingen betænkeligheder nærer ved at opretholde.

Godkendelse af pensionisthøjskoler beror som bekendt på en bestemmelse i loven om, at ministeren i særlige tilfælde kan dispensere fra kravet om et kursus af mindst 20 ugers varighed eller 2 kurser af mindst 12 ugers varighed som grundlag for statstilskud.

Efter at være gjort bekendt med undersøgelsens resultat har ministeren under hensyn til den rådende økonomiske situation ikke ment for tiden at kunne give yderligere dispensationer.

2./4.-1974.

Vilh. Nielsen.