Vilhelm Nielsen

Artikler        Radioudsendelser        Biografi        Redaktion        Henvisninger       
Artikler

1990-1995
1980-1989
1970-1979
1946-1969


 
 
Radioudsendelser

1981-1983


 
 
Biografisk Materiale

Biografi
Samtale m Erik A. Nielsen
5. Maj 1945 – befrielsen
Billeder


 
 

Folkehøjskolen i 1978

Af Vilhelm Nielsen

Højskolebladet, 104. årgang, nr. 15, 20. april 1979, s. 227-228.

I det korte overgangsfinansår (1/4-31/12 1978) har folkehøjskolerne opnået 3.840 årselever. Omregner man det til et helt år bliver tallet 5.100, hvilket er lidt lavere end tallet for finansåret 1977/78, som var 5.498. Derimod svarer det temmelig nøjagtigt til tallet for finansåret 1976/77, som var 5.089.

Imidlertid bør der tages hensyn til, at det tre-kvarte finansår i 1978 for de fleste skolers vedkommende rummer hele den periode, hvor der holdes ferie, eller hvor bygninger udlejes til ikke-godkendte kurser eller andre formål. Man har derfor tilladt, at skolerne også i tilskudsmæssig henseende udregner årselevtallet for hele 1978, altså fra 1. januar til 31. december og anvender tre fjerdedele heraf i tilskudsberegningen i stedet for det faktiske tal fra det korte finansår.

Dette tal for hele 1978 har interesse også i statistisk henseende. Det viser sig at blive 5.587, hvilket er en anelse højere end tallet for finansåret 1977-78, som var 5.498. Der er tale om en stigning på ca. 1 1/2 %

Man må sammenfattende kunne sige, at folkehøjskolerne har holdt deres elevtal i 1978, endda formodentlig med en svag stigning. Da der er tale om et atypisk finansår, er der ikke foretaget en nøjere analyse af tallene f.eks. med henblik på en yderligere stigning for de kortere kursers vedkommende.

Der er i årets løb godkendt en ny folkehøjskole, nemlig Ærø folkehøjskole, fra 1. august 1978. Samtidig er Try højskole overgået til landbrugsskole og Søhus højskole har indstillet sin højskolevirksomhed midlertidigt fra l. juli 1978. Den fortsætter uændret som gartner- og frugtavlerskole. Endvidere havde Nr. Nissum højskole og efterskole midlertidigt indstillet sin højskolevirksomhed i efteråret 1978, men har genoptaget den pr. 1/1 1979.

Med hensyn til arbejdsløse (ledige dagpengeberettigede arbejdsløshedskassemedlemmer) på folkehøjskoler i finansåret 1978 (jvf. arbejdsdirektoratets cirkulære af 24/7 1978) kan der gives følgende oplysninger:

elever ialt »elevuger« ialt årselever
1974/75 956 12.304 307,6
1975/76 1.824 23.093 577,3
1976/77 2.217 28.217 705,4
1977/78 2.543 32.051 802,1
1/4-31/12 1978 2.078 21.403 535,7
omregnet til helt år 2.771 28.537 713,9

Det viser sig her, at antallet af arbejdsledige personer forholdsvis er steget mere end antallet af elevuger og årselever. Det må betyde, at de arbejdsledige i gennemsnit har været kortere tid på højskole end tidligere, hvad grunden så end kan være. Det skyldes i hvert fald ikke, at antallet af afbrydelser på grund af anvist arbejde er blevet større, eftersom det fremgår af oplysningerne, at det er blevet mindre. Til gengæld er tallet på afbrydelser af andre grunde steget noget, men ikke så meget, at det kan være en dækkende forklaring.

Knap to tredjedele af de arbejdsledige var under 25 år, og deraf var knap halvdelen kvinder, mens kun ca. 1/3 af de arbejdsledige over 25 år var kvindelige.

Det kan endvidere oplyses, at der til de arbejdsledige udbetaltes godt 3 1/4 mill. kr. i statsstøtte, hvilket er ca. kr. 152 pr. elevuge i gennemsnit. Det skal endelig tilføjes, at tallene bygger på oplysninger fra 72 skoler, idet en del skoler – bl.a. pensionisthøjskoler og ungdomshøjskoler – almindeligvis ikke har arbejdsløse elever. Det skal endvidere understreges, at tallene dækker over meget store forskelle fra skole til skole. Sammenfattende kan det siges, at de arbejdsløse gennemsnitlig udgjorde knap 14 % af højskolernes elever, hvilket er en anelse mindre end sidste år.

Men dertil kommer så de »ungdomsarbejdsløse«, som ikke er medlemmer af arbejdsløshedskasser. Om dem findes der ikke nøjagtig og pålidelig statistik, men skønsmæssigt regner man med ca. 70.000 ungdomsarbejdsløse mellem 16 og 25 år. Som foran nævnt er niere end halvdelen (godt 1300) af arbejdsløshedskassemedlemmerne på folkehøjskolerne under 25 år og må altså henregnes til de »ungdomsarbejdsløse«, hvortil så kommer et næppe mindre antal ungdomsarbejdsløse, som ikke er i arbejdsløshedskasse. Man må altså sige, at folkehøjskolerne allerede i og med deres egentlige virksomhed gør ikke så lidt for de ungdomsarbejdsløse, og spørgsmålet er, om de kan og skal gøre andet og mere.

Man har dels forestillet sig, at de kunne og skulle ændre deres undervisning i retning af arbejde og produktion, således som der gøres forsøg med det og føles et stærkt behov for det i folkeskolens ældste klasser og i andre skole- og uddannelsesformer, dels har man tænkt sig, at højskolerne skulle og kunne være med til at sætte egentlige arbejds- eller produktionsprojekter i gang, i samarbejde med amter og kommuner og i forståelse med stedlige arbejdsmarkedsorganisationer.

Det er en kendsgerning, at en række skoler har ønsket at indlægge praktisk arbejde og produktion i deres undervisning, dels af ideologiske og pædagogiske grunde, dels for at tiltrække flere elever. Det er ligeledes en kendsgerning, at det kan lade sig gøre at give sådanne fag eller faggrupper en fremtrædende plads i undervisningen. Men hvor fremtrædende? Det er endnu ikke lykkedes at få klare retningslinier for, hvor stor en del af den samlede undervisning for den enkelte elev eller det enkelte hold, det kan omfatte, når det overordnede formål er og skal være en almendaunende undervisning. Foreløbig har vi anvendt den tommelfingerregel, at det ikke må være mere end halvdelen af undervisningen og højst 20 timer pr. uge.

Man kunne fristes til at sige: Hvis det er arbejde med hænderne, unge mennesker vil have, så giv dem det, men lad være med at kalde det skole eller godkendt undervisning. Der er faktisk projekter i gang – også på initiativ af frie skoler – i samarbejde med kommuner og andre myndigheder, som dels beskæftiger et antal unge mennesker, som ellers ville være arbejdsløse, til en tarifmæssig løn, dels frembringer et konkret resultat til gavn for skolen eller en forening eller lignende, f.eks. i form af en bygning, et værksted eller andet.

Det svarer til, hvad jeg skrev sidste år, at den indsats højskolerne eventuelt kan gøre mod ungdomsarbejdsløsheden ikke nødvendigvis bør ske i form af godkendte kurser, men der er på den anden side ingen grund til at undervurdere den indsats skolerne gør ved at fastholde deres linie og egentlige opgave som et tilbud også til ungdomsarbejdsløse, selvom virkningen er mere indirekte og vanskelig påviselig.

Vilh. Nielsen